onsdag den 4. november 2009

Sidney (re)Lise

Enhver der har en blog, ved hvor frygteligt præstationsangstfremkaldende det er at skrive sit første blogindlæg. Man vil for enhver pris lyde som om det ikke er noget, man har tænkt over i timevis og har omformuleret femtusinde gange. Man vil gerne lyde klog, men ikke kedelig. Sjov, men ikke irriterende. Ærlig, men ikke ”in your face”-agtig. Bruge engelske udtryk uden at lyde som Sidney Lee.

Derfor vil vi nu geare ned til det absolut laveste og mindst angstprovokerende niveau og ganske enkelt fortælle hvem vi er og hvorfor vi blogger. Vi hedder Isabel og Anne Sofie (hvem der er hvem kan I se på billederne ude til højre) og er begge oprindeligt fra provinsen i hver sin ende af landet. Hvorfor vi har valgt at blogge er egentlig også ligetil: Fordi vi havde lyst til det. Vi har læst en del blogs og fået tonsvis af uundværlig inspiration og nu føler vi at det er vores tur til at give lidt tilbage til blogosfæren. Anne Sofie har tidligere blogget på den nu nedlagte ”Interessant… eller hvad”, mens Isabel er helt ny udi bloggeriet.

En sidste ting vi vil kommentere på er navnet: De fleste danskere der har set tv gennem se sidste år vil vide, hvem vores navn er inspireret af – men dette er faktisk ikke ment som en hån, men mere en kilde til inspiration. Inspiration til at være lige så fjollet man vil, at lade være med at tage livet så seriøst og at klæde sig helt vanvittigt af og til. Alene fordi det er sjovere.

Det var de første ord herfra. Vi håber at I vil kigge forbi vores blog i fremtiden for at se, hvad vi har at byde på. Indtil da så alt godt herfra.
Kys
Isabel og Anne Sofie

Fuld figur

9 kommentarer:

*mit kaos sagde ...

Velkommen til :)

Cecilia sagde ...

Så kom bloggen endelig på banen.. jeg glæder mig rigtig meget til at følger Jer herinde, og er sikker på Jeres blog nok skal blive vellæst af mange.. (jeg smider da hvertfald straks et link på min blog) :D

Mange hilsner, Cecilia

SidneyLise sagde ...

Kaos: Tusind tak skal du have :) Tak for add'et som fast læser, i øvrigt! Det betyder sindsygt meget for os!

Cecilia: Tusind tak, hvor er du dog sød! Og mange tak for linket - det er virkelig sødt af dig (og som du kan se er din blog jo allerede på vores liste af Daily Reads ;)).

Kærlig hilsen
Anne Sofie

Mathilde sagde ...

Glæder mig til at følge med :-)

Og vil også straks tilføje et link på min blog!

SidneyLise sagde ...

Mange tak, Mathilde, det er vi bare rigtig glade for!
Vi er også ivrige læsere af din ;)

Knus
Isabel

*mit kaos sagde ...

Så lidt da. Jeg har ventet spændt på at se, hvad I nu fandt på, så derfor skulle jeg da klart blive fast læser. Held og lykke med det. ;)

Sofie sagde ...

Jeg smider den på min FB :)

SidneyLise sagde ...

Sofie: Tak, det er sindssygt sødt af dig! Jeg så det lige, og bliver helt flov over de rosende ord.

Mange kys
Anne Sofie

Bailey sagde ...

Yay, hvor godt at i er igang! Og så opdager jeg det hele 3 dage for sent! Jeg tilføjer jer med det samme ;)