torsdag den 26. november 2009

Dagens outfit og menneskeædende børn/hunde

Jeg kan egentlig godt lide børn. Når de ikke larmer. Eller har snot ud af næsen. Så altså, jeg kan godt lide børn i visse tilfælde, især tilfælde der ikke indbefatter børn i stillekupeer, når jeg prøver at koncentrere mig om at læse til timerne.

Jeg ved godt forældrene ikke slæber dem derind for at genere mig, men der er bare en milliard andre steder at sætte sig, så hvorfor lige stillekupeen? I dag kravlede et barn OP på mig, med en ubestemmelig masse i hovedet, sandsynligvis noget mad af en art? Jeg smiler mit venligste "jeg prøver at koncentrere mig, er du sød at fjerne dit barn"-smil, men det gik tydeligvis ikke ind, for moren smiler tilbage med et "ja, jeg ved det, hun ER bare sød".
Åh. Det er ligesom folk med aggressive hunde - jeg synes hunde er noget så søde, men de skal ikke gø af mig eller begynde at voldtage mit ben - men det kan hundeejere heller ikke rigtig forstå, "Ih, han er så legesyg haha". Prøv at hør her. Den er ikke bare legesyg. Den vil spise mig, så du fjerner den bare nu!



Anyway, jeg kom afsted uden at blive spist af en hund så jeg synes lige I skal have et billede af mit outfit inden det er for sent (man ved jo aldrig hvornår der kommer en aggressiv chivauva og æder mig - de små er de værste!)
Jeg var iført grå sweater fra American Apparel, nederdel med lynlåsdetalje fra COS, snørreheels fra Aldo, armbånd og ringe fra H&M samt hue fra Gina Tricot. Frynsetasken i ruskind er købt i Paris.

- Isabel (der bedre kan lide skildpadder).

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ej hvor er det outfit lækkert og casual. Hvordan gør du?

SidneyLise sagde ...

Jeg bruger meget kombinationen af festlig og casual - blusen ret hverdagsagtig, men skoene er måske lidt mere dressy her :)

Og tusind tak, det var rigtig sødt sagt.

Anonym sagde ...

Hm det synes jeg bare er svært, men godt fif.

Ditte og Emma sagde ...

Jeg er vild med din ring, hvor har du købt den henne? (-;

Ciao'
Emma

http://fashion-affairs.blogspot.com/

SidneyLise sagde ...

Hej Emma, den er såmænd bare fra H&M ;)

THE DIVINITUS sagde ...

Great skirt!

SidneyLise sagde ...

Thanks!

Line&Trine sagde ...

Rigtig fedt outfit, du har en fin stil (:
-trine